Genveje


Virksomheds­samarbejde i beskæftigelses­indsatsenVirksomheds­samarbejde i beskæftigelses­indsatsen

På dette modul får du indsigt i arbejdsmarkedet og virksomhedssamarbejdet i beskæftigelsesindsatsen, og du opnår teoretiske og metodiske kompetencer til at udvikle, planlægge, monitorere og evaluere virksomhedskontakt.

Du vil på modulet opnå kompetence i at  varetage rollen som samarbejdspartner for større virksomheder, og du vil kunne tage rollen som projektleder på virksomhedsrettede projekter i beskæftigelsesindsatsen.

Modulet retter sig mod vidensområder, færdigheder og kompetencer, som fremover vil blive efterspurgt hos medarbejdere, der skal varetage rollen som samarbejdspartnere for større virksomheder eller projektledere på virksomhedsrettede projekter i beskæftigelsesindsatsen.

Tilskud

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering giver tilskud til dette modul for ansatte i a-kasser og jobcentre. Prisen for modulet er her 2.180 kr.

Når du tilmelder dig modulet, vurderer Københavns Professionshøjskole, om du opfylder kravet for at modtage tilskuddet. Du får besked om dette i dit optagelsesbrev.

Såfremt du bliver bevilliget tilskud vil dine personoplysninger (navn og ansættelsessted) efter optagelse blive videresendt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på administration af tilskuddet. 

Det får du ud af modulet

Med dette modul vil du opnå færdigheder i at:

  • planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere virksomhedsrettede aktiviteter
  • vurdere, beskrive og analysere kampagnestrategier i forhold til forskellige typer virksomheder og under hensyn til de organisatoriske rammer
  • forhandle og følge op på samarbejdsaftaler med virksomheder og andre samarbejdspartnere

Det faglige indhold

I løbet af modulet vil vi arbejde med temaer som organisering af virksomhedsindsatsen, samarbejde på tværs af kommuner  og virksomhedskonsulentens professionelle rolle, og vi vil komme ind på emner som udviklingen i beskæftigelseslovgivningens rammer i forhold til at servicere virksomhederne og den proaktive virksomhedsindsats. Derudover arbejder vi med:

  • Grundlæggende dynamikker på arbejdsmarkedet, herunder lokalt og globalt arbejdsmarked
  • Muligheder i mødet mellem virksomhed og borger
  • Projektledelse og sikring af fremdriften i virksomhedssamarbejdet
  • Key account management,  salgsledelse og relationsopbygning med virksomhederne
  • Samarbejdsaftaler, myndighedsrolle og forhandling
  • Markedsføring og planlægning af kampagner

Du vil gå fra modulet med redskaber til afdækning af kvalifikationsbehov hos virksomhederne og metoder til overvågning af arbejdsmarkedet.

Ved modulets afslutning er det målet, at du:

  • har viden om og kan reflektere over virksomhedsindsatsens organisering
  • har forståelse for teorier om arbejdsmarkedets kompleksitet og kan reflektere over, hvordan virksomhedsrettede redskaber anvendes under hensyn til lovgivning, organisering, lokalt og globalt arbejdsmarked samt brancheforskelle
  • kender og forstår udviklingen i beskæftigelseslovgivningens rammer i forhold til at servicere virksomhederne
  • kender metoder til forhandling, salg, projektledelse og markedsføring over for virksomheder

Målgruppe

Modulet er for virksomheds- og jobkonsulenter i beskæftigelsesindsatsen

Modulet er på 10 ECTS

Tilmelding og information

Du finder undervisningsdatoer på hvert hold ved at klikke på linket nedenfor med modulnavnet.

Datoerne opdateres løbende, og undervisningsdatoerne er klar senest 4 uger før undervisningsstart.
Bemærk at startdatoen for det enkelte hold kan være en anden end startdatoen for semesteret.

I tilfælde af, at der ikke er tilstrækkeligt med tilmeldte til modulet, tilbydes deltagerne e-learning. Ved e-learning er der også mulighed for dage med fremmøde på skolen.

Åben for tilmelding

Navn
Sted
Startdato
Pris: kr. 10.900,-
Pris: kr. 10.900,-

Priser 2018

Kr. 10.900,- pr. modul på 10 ECTS
Kr. 6.900,- pr. modul på 5 ECTS
Kr. 13.000,- afgangsprojekt
+ udgifter til litteratur

Alle priser ekskl. moms, uddannelsen er momsfritaget

Der tages forbehold for prisændringer, herunder ændringer af de bevillingsmæssige forudsætninger.

Tilmeldingsfrist

6 uger inden 1. undervisningsdag.
Er der ledige pladser efter tilmeldingsfristens udløb, vil tilmeldings- blanketten stadig være åben.

Afmeldingsbetingelser

Kontakt Studieservice

Har du spørgsmål om adgangskrav, tilmelding og optagelse:

evu@kp.dk

 

Tlf. 7248 7540
Mandag til torsdag 

kl. 9.00-14.00

Fredag kl. 11.00-14.00

Spørgsmål om indhold og undervisning

Ole Mølholm Jensen
Tlf.: 2429 6415
omje@kp.dk