Genveje


Ina NielsenIna Nielsen

Ina Nielsen

Ansat hos: Roskilde kommune som administrativ sagsbehandler i Hjælpemiddelafsnittet.

Hvad arbejder du med?
Jeg arbejder som administrativ sagsbehandler i Roskilde kommune. Nærmere betegnet Hjælpemiddelafsnittet. Jeg sidder med arbejdsopgaver som bevilling af støtte til handicapbil, bevilling af personlige hjælpemidler, udbudsopgaver samt budget- og regnskabsopgaver. Min primære opgave er bevilling af støtte til handicapbiler.
 
Hvad er det særlige ved din profession?
Jeg har en meget stor grad af frihed og kompetence indenfor mit arbejdsfelt. Det er kanon godt med en leder som lægger så meget kompetence ud til os sagsbehandlere. Det er det der gør at jeg er rigtig glad for mit arbejde.
 
Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde?
Det, jeg bedst kan lide ved mit arbejde, er den afveksling, der er i jobbet. Der er ikke 2 sager, som er ens. Bilsager kan til tider være meget komplekse, og det er det, der gør det spændende. Samtidig kan jeg godt lide den afveksling, der er mellem sagsbehandling og borgerkontakt (jeg er på hjemmebesøg i alle bilsager).
 
Hvorfor valgte du uddannelsen?
Fordi jeg ønskede at opkvalificere mine kompetencer og få samfundsvidenskabelig viden. Samtidig synes jeg, at denne uddannelse er god, fordi man har mulighed for at sammensætte sin uddannelse med de valgfag, som man ønsker, så den passer ind i det arbejdsområde, man arbejder med.
 
Hvad er det særlige ved at gå på uddannelsen for dig?
Det, der er særlig godt ved at gå på uddannelsen, er, at man for det første får en masse ny viden. Det andet, som er super godt ved at gå på Metropol, er, at alle kursister er meget engagerede og topmotiverede for at lære noget. Jeg har ikke mødt nogen overhovedet på studiet, som ikke har gidet at gå der. Og en stor del er folk i den voksne alder, så vi er rigtig mange, som sidst sad på skolebænken for måske 20 år siden. Så vi er alle i samme båd. Det er også super godt at møde kollegaer fra andre kommuner – høre hvad de arbejder med – jeg har faktisk stadig kontakt til flere af dem, jeg har gået på hold med. Man kan bruge hinanden på den måde, at hvis man en dag sidder med et spørgsmål, tænker man: “der var vist lige én fra mit hold, som arbejder med det - hende kontakter jeg da lige.” Det er også hyggeligt, når man møder nogen på holdene, som man tidligere har taget valgfag sammen med.
 
Bruger du meget tid på forberedelse/hvor meget er din arbejdsuge blevet forlænget?
På valgmodulerne går man i skole 10 gange af en hel dags varighed. Ofte brugte jeg et par timer, når jeg kom hjem fra skole, fordi man har stoffet i frisk erindring. I weekenden brugte jeg gerne enten lørdag eller søndag. I øjeblikket er jeg i gang med det afsluttende afgangsprojekt. Jeg har en aftale med min arbejdsplads om, at jeg har en ugentlig studiedag  til at skrive opgave, opsnuse viden om emnet, eller til interview af nøglepersoner, osv. Skolen anbefaler, at man laver sådanne aftaler med sin arbejdsplads, og jeg har ikke mødt nogen, som ikke har det. Udover den ugentlige studiedag skal man regne med at bruge weekender, helligdage og ferier også. Man skal være indstillet på, at der skal investeres en del fritid i uddannelsen. Når man når længere hen i forløbet, skal man skrive lidt på opgaven hver dag.
 
Hvad vidste du ikke om uddannelsen?
Det, jeg ikke vidste om uddannelsen, var, at man godt kan blive optaget, selvom man ikke har en fuld kommunom-uddannelse bag sig. Jeg mangler fx selv et valgfag for at være fuldbyrdet kommunom. Jeg blev optaget på grund af mine andre kompetencer, uddannelser og arbejdserfaring i øvrigt gennem 20 år i det offentlige i forskellige funktioner. Jeg hørte om muligheden via en tidligere kollega, som gik på uddannelsen, som blev ved med at sige til mig, at jeg skulle prøve at søge dispensation. Hvis jeg havde vidst, at jeg kunne komme ind, havde jeg søgt ind for mange år siden og ikke ventet, til jeg var 45 år.
 
Hvad mener du, at uddannelsen vil bidrage med i forhold til dit daglige arbejde?
Da jeg tog valgfaget kommunikation, blev jeg meget bevidst om, at vi inden for det offentlige nok er tilbøjelige til at skrive i et sprog, som den almindelige borger har svært ved at forstå. Så det gav mig anledning til at tænke meget over, hvordan jeg i fremtiden skal være mere bevidst om, hvem jeg skriver til, når jeg formulerer breve og afgørelser til borgerne.
Ligeledes blev jeg, da jeg tog valgfaget forvaltningsret, opmærksom på ting, jeg kunne gøre bedre.
Valgfaget personlighedspsykologi lærte mig noget om mig selv, som jeg både kan bruge i privatlivet og på arbejdet. På arbejdet kan det bruges i forhold til min håndtering af borgerne. Noget med at møde borgerne dér, hvor de er. Og hvordan man håndterer borgere, som er i sorg/krise.
 
Hvad betyder dit arbejde for borgeren?
Mit arbejde for borgeren er alfa og omega, da jeg arbejder i en funktion, hvor det er borgeren, der er i centrum. Jeg skal, i fællesskab med borgeren, finde den bedste løsning inden for den lovgivning, jeg arbejder under, som samtidig tilgodeser borgerens behov. Jeg skal altså sørge for, at det sker efter korrekt lovgivning og på den mest hensigtsmæssige og effektive måde for borgeren.
 
Tænker du på yderligere efter - og videreuddannelse?
Jeg har da overvejet, hvad jeg kan læse til efter den her uddannelse. Men ved faktisk ikke lige, hvad der er af overbygning efter den her uddannelse - måske noget master i administration. Men lige her efter skal jeg nyde min fritid, for den har de sidste 2 år været brugt på uddannelse. Det har været spændende, men til tider også hårdt.  Alt i alt synes jeg, at uddannelsen har givet mig rigtig meget på alle fronter. Jeg er allerede begyndt at tænke over, hvad jeg nu skal bruge al min fritid på, når jeg er færdig med uddannelsen. Jeg tror, at jeg vil opleve et tomrum, fordi uddannelsen fylder meget i de år, hvor man læser. Man investerer meget fritid. Jeg synes, at det er rigtig hyggeligt at gå på skolen. Det giver et pusterum fra dagligdagen på arbejdet – jeg vil helt sikkert savne at gå i skole.
 
Hvad arbejder du med om 10 år?
Når jeg får stillet spørgsmålet lige nu, tror jeg stadig, at jeg er ansat samme sted, men man ved jo aldrig hvad der sker. Der sker jo meget i kommunerne i disse tider: nedskæringer, forringet serviceniveau, mv.  Så 10 år er et langt tidsperspektiv at se frem i, i disse tider.

Spørgsmål om Diplom i off. forvaltning og administration

  • Jeg vil tage to moduler ad gangen - kan alt kombineres frit?

    Som regel kan det lade sig gøre at følge to moduler i samme semester, men i nogle få tilfælde kan modulerne ligge oven i hinanden på samme dag. Brug feltet 'bemærkninger' på tilmeldingsskemaet til at angive dine ønsker i en prioriteret rækkefølge.

  • Hvad betyder den ny bekendtgørelse for "gamle" studerende?

    Hvis du er begyndt på din diplomuddannelse i foråret 2011 eller tidligere, er der overgangsordninger så dine beståede moduler på 9 ECTS kan kombineres med de nye, som er på 5 eller 10 ECTS. Du kan se en oversigt over disse regler her. Detaljerne er beskrevet i studieordningen.

  • Skal jeg opgradere min gamle kommunomuddannelse for at få adgang her?

    Du skal søge om en realkompetencevurdering.

  • Skal jeg tage modulerne i en bestemt rækkefølge?

    Nej, du kan godt begynde med et valgmodul og tage obligatoriske moduler senere. Du kan også nøjes med et eller flere valgmoduler - hvis du ikke går efter en hel  diplomuddannelse. Hvis du vil have et helt diplom, så anbefaler vi at begynde med Samfundsvidenskabelig analyse og metode.

  • Skal jeg binde mig til en hel diplomuddannelse?

    Nej, du tilmelder dig (og betaler for) ét modul ad gangen. Du kan nøjes med et modul eller tage flere stykke dem sammen til et diplom - hen ad vejen og efter behov. De seks moduler i en diplomuddannelse skal dog tages inden for 6 år.

  • Bliver jeg en generalist eller specialist?

    Diplomuddannelsen er en generalistuddannelse  De  kompetencer der er væsentlige for professionen,  offentlig forvaltning og administration, er samlet i tre moduler som er obligatoriske for dem der vil tage hele uddannelsen. Via valgmoduler og afgangsprojektet kan du fordybe dig og specialisere dig i udvalgte emner.

  • Er I stadig landsdækkende eller kan man kun læse i København?

    Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration udbydes i en række forskellige byer. Flest hold er der i København, Århus, Hanning og Aalborg.

  • Optager I merkonomer?

    Hvis du har en gammel merkonomuddannelse, skal du søge om en realkompetencevurdering. 

  • Hvor mange timer er en ECTS?

    60 point svarer til en gennemsnitsstuderendes fuldtidsarbejde i et år, som officielt regnes til 1650 arbejdstimer. 1 ECTS-point svarer til en gennemsnitlig studieindsats på cirka 27-28 timer. Der er tale om gennemsnitsberegninger, og det er derfor ikke muligt at sige, hvor lang tid hver enkelt studerende skal beregne, for nogle er vant til de studiekrav, uddannelserne stiller, mens andre har brug for mere tid til studierne.

Spørgsmål om indhold og undervisning

Anne-Mette Krifa
tlf.: 5163 2566

Mette Langelund Klit
tlf.: 2429 6361

Nina Rasmussen
tlf.: 2429 6408