Genveje


Forvaltningsuddannelserne tilbyder - helt gratis - tre forskellige arrangementer hos jerForvaltningsuddannelserne tilbyder - helt gratis - tre forskellige arrangementer hos jer

I forbindelse med fx jeres afdelingsseminarer, workshops, fælles møder eller andre typer af samlinger for kolleger og medarbejdere, kommer vi gerne med et indslag om uddannelsesmuligheder og kompetenceudvikling.

Ønsker I konkret viden om uddannelsesmuligheder, møder vi gerne op på jeres arbejdsplads med Oraklet fra KP og fortæller om uddannelser, der bygger oven på jeres faglige uddannelser. Vi giver individuel vejledning og konkrete smagsprøver på vores undervisning. 

Prøv et eller flere af vores tilbud i en kombination, der passer jer 

A. Uddannelsesmuligheder
Oplæg og spørgsmål om det samlede uddannelsessystem og KP's uddannelser inden for offentlig forvaltning og administration. Hvordan ser morgendagens offentlige administration ud og hvilke krav stiller det til kompetenceniveauet. 

Hør om uddannelsernes opbygning, optagelse og adgangskrav, hvordan undervisningen er tilrettelagt, undervisningsmaterialer og forberedelse, hvad uddannelse koster mm. 

B. Individuel kompetenceafklaring
Når man starter på uddannelse, er det vigtigt at lande på det rigtige niveau og få passende udfordringer på kanten af ens forudsætninger. Med en individuel samtale med Oraklet fra KP, kan du få afklaret dine kompetencer og uddannelsesmuligheder. Samtalen peger hen imod, hvad dit næste skridt kan være. 

Medbring gerne dine uddannelses- og kursuspapirer. 

C. Få en smagsprøve på vores uddannelser
Oraklerne kan give smagsprøver på udvalgte moduler i eksempelvis: Forvaltningsret, Organisationspsykologi, og Digitale forandringsprocesser mv. Få inspiration til nye måder at arbejde med jeres faglighed i morgendagens offentlige forvaltning. Smagsprøverne kan give jer:

  • Et lille kig ind i faglige dimensioner
  • Et møde med nogle af vores undervisere
  • En afprøvning af deltagernes interesse for at tage en uddannelse

Hvem kan bruge tilbuddet? 

Oraklet modtager spørgsmål fra alle, der arbejder med offentlig administration i staten, kommuner og regioner, og som er optaget af at få afklaret spørgsmål om uddannelse og kompetenceudvikling. 

Hvordan kan I bruge tilbuddet? 

Når I holder temadage, gå hjem-møder, inspirationsdage, klubmøder eller afdelingsarrangementer - tænk Oraklet ind som en del af jeres program. Vi kan også komme ud på en helt almindelig dag på kontoret, hvor I efter et tidsskema får individuelle råd og vejledning fra Oraklet fra KP.

Hvem er oraklerne? 

Oraklerne er lektorer og uddannelseskonsulenter, som står for Akademi- og Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration på Københavns Professionshøjskole. Oraklerne kender jeres muligheder for uddannelse og udvikling, og kan give jer et lille skub i den rigtige retning. 

Kontakt

Forvaltning og organisation
Helle Pehrson
Tlf.: 5138 0455
hlpe@kp.dk


--- nyt fra Laura----