Genveje


Ny viden om sociale problemer i samfundet

Få flere kompetencer til arbejdet med udsatte børn, unge og voksne

Det sociale områdeDet sociale område

Med efter- og videreuddannelse inden for det sociale område får du styrket dine fagprofessionelle kompetencer i arbejdet med udsatte borgere; børn, unge, voksne og familier i velfærdsstaten.

Vi tilrettelægger uddannelse, hvor teoretisk og metodisk viden kobles med konkrete og aktuelle udfordringer fra din hverdagspraksis. Gennem uddannelse sikrer vi, at du bliver klædt fagligt på inden for dit område, det kan f.eks. være at øge borgeres deltagelsesmuligheder, at levere kvalificeret sagsbehandling, relationelle kompetencer og samarbejde på tværs af fag. Vi tilbyder:

  • Uddannelse inden for bl.a. børnesamtalen, rusmiddelområdet, socialpsykiatri, demensområdet, boligsocialt arbejde, arbejdet med børn og unge
  • Kompetenceudvikling til at håndtere kompleksitet og udfordringer i dit daglige arbejde med udsatte børn, unge, voksne og familier
  • Kompetencegivende uddannelse – alle uddannelsesmoduler er ECTS-givende

Godt at vide

  • Hvad får jeg ud af at videreuddanne mig?

    Med kompetenceudvikling i form af videreuddannelse, efteruddannelse og kurser kan du bygge ovenpå din grunduddannelse og styrke din profession og dine faglige kompetencer.

    Du har flere muligheder for videreuddannelse, så du kan forme den profil, du og din arbejdsplads ønsker. Ovenfor kan du søge i vores mange tværfaglige videreuddannelsestilbud. Vi står også klar til at hjælpe med at sammensætte lige præcis det forløb, der passer til dig og din arbejdsplads. Kontakt Studieservice efter- og videreuddannelse for at høre nærmere.

  • Hvilke muligheder for videreuddannelse har jeg?

    Vi udbyder akademiuddannelser, diplomuddannelser, korte kurser, efteruddannelser og specialuddannelser. Under fagområderne finder du de efter- og videreuddannelser, vi har inden for det specifikke faglige felt, og under de enkelte uddannelsestilbud kan du læse meget mere om fagligt indhold, uddannelsesperspektiver, tilmelding og eksamen. Du er også altid velkommen til at kontakte Studieservice efter- og videreuddannelse

  • Hvad er adgangskravene på en videreuddannelse?

    Generelle adgangskrav på en akademiuddannelse:

    • En relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU) eller en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller lignende)
    • Derudover mindst to års relevant erhvervserfaring. Hvis du har opnået erhvervserfaring sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, kan du medregne dette.

    Hvis du ikke opfylder de uddannelsesmæssige adgangskrav til en akademiuddannelse, kan du søge om optagelse gennem en realkompetencevurdering. Læs mere om realkompetencevurdering og proceduren omkring denne.

    Generelle adgangskrav på en diplomuddannelse:

    • En relevant adgangsgivende uddannelse på minimum niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant akademiuddannelse eller videregående voksenuddannelse (VVU).
    • Derudover mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemføre af adgangsgivende uddannelse

    Vær opmærksom på, at der på enkelte diplomuddannelser kan være fagspecifikke adgangskrav. Du kan læse mere på de enkelte uddannelsers hjemmeside. Opfylder du ikke de uddannelsesmæssige adgangskrav, kan du søge om optagelse gennem en realkompetencevurdering.

    Hvis du ikke opfylder de uddannelsesmæssige adgangskrav til en diplomuddannelse, kan du søge om optagelse gennem en realkompetencevurdering.

    Der er ingen adgangskrav på korte kurser. Du finder adgangskrav på efteruddannelser og specialuddannelser på de enkelte uddannelsers sider.

  • Hvem kan hjælpe mig videre?

    Du kan altid kontakte Metropols Studieservice efter- og videreuddannelse, som kan give dig svar på spørgsmål omkring adgangskrav, tilmelding og optagelse. Vores uddannelseskonsulenter for de enkelte uddannelser og kurser står også til rådighed for mere detaljeret information omkring fagligt indhold, niveau, undervisere og muligheder efterfølgende. Du finder kontaktpersoner under de enkelte uddannelser og kurser. 

Dine muligheder

Sorter efter:
Navn